Hej!
Der indkaldes hermed til generalforsamling i Wikimedia Danmark søndag den 18. september 2011 kl. 14:00 i Valby medborgerhus.
Dagsordenen vil, jf. vedtægternes §3, stk. 5, være som følger:
1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af stemmetællere 4. Formandens beretning 5. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse 6. Indkomne forslag 7. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent for det efterfølgende regnskabsår 8. Fastsættelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 9. Valg af formand 10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 11. Valg af revisorer og revisorsuppleant 12. Eventuelt
Forslag til behandling under punkt 6 skal være mig i hænde senest den 10. september.
Bemærk at stemmeret på generalforsamlingen forudsætter at man senest ved generalforsamlingens start har betalt kontingent for indeværende regnskabsår.
Denne indkaldelse sendes til Wikimedia Danmark-mailing-listen og med alle medlemmer i Bcc:
Med venlig hilsen Ole Palnatoke Andersen, formand Wikimedia Danmark
wikimediadk@lists.wikimedia.org