Hej!
Der indkaldes hermed til generalforsamling i Wikimedia Danmark søndag
den 18. september 2011 kl. 14:00 i Valby medborgerhus.
Dagsordenen vil, jf. vedtægternes §3, stk. 5, være som følger:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Valg af stemmetællere
4. Formandens beretning
5. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse
6. Indkomne forslag
7. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent for det
efterfølgende regnskabsår
8. Fastsættelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
9. Valg af formand
10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
11. Valg af revisorer og revisorsuppleant
12. Eventuelt
Forslag til behandling under punkt 6 skal være mig i hænde senest den
10. september.
Bemærk at stemmeret på generalforsamlingen forudsætter at man senest
ved generalforsamlingens start har betalt kontingent for indeværende
regnskabsår.
Denne indkaldelse sendes til Wikimedia Danmark-mailing-listen og med
alle medlemmer i Bcc:
Med venlig hilsen
Ole Palnatoke Andersen, formand
Wikimedia Danmark
--
http://palnatoke.org * @palnatoke * +4522934588