Jeg har lige været sygemeldt med influenza,( måske ideernes øjeblikke ) da
fik jeg den tanke, at der kunne etableres en mobil håndboldbane i parken, så
vi fik den håndboldbane af international mål. Hvad tilskuer angår var det
også dækkende.
Kunne det ikke være en ide at lade nogle arkitekter udarbejde nogle forslag.
Det kan lade sig gøre med en motorbane så en håndboldbane kan da ikke udgør
det store problem.
Derved kunne VM i håndbold planlægges.
Håber at høre om mit forslag har nogen ideværdi for jer.
Med venlig hilsen
Solveig Ritz
Hej alle
Jeg har i lang tid fulgt Wikipedia (helt fra dengang før den danske) med
interesse. Nu bruger jeg den hver dag, og den danske bliver også bedre og
bedre.
Mit spørgsmål er om I kender flere danske wikis, baseret på MediaWiki? Jeg
kender kun selv Wikipedia og Wiktionary dansk udgave. Jeg spørger fordi jeg
selv har åbnet en wiki på http://www.dinordbog.dkwww.dinordbog.dk og var
overrasket over hvor nemt det er. Ligesom jeg fik en idé med en åben ordbog
til dansk-engelsk, så må der også være mange andre projekter. Eller hvad?
--
View this message in context: http://www.nabble.com/danske-wikis-tf2889804.html#a8073321
Sent from the Danske Wikipedia mailing list archive at Nabble.com.
Hej Wikipedianere,
Jeg var med til WikiSym i Odense i august. I den forbindelse lavede jeg en
statistisk analyse af forfattere og deres bidrag til artiklerne som et
forsøg på at gruppere de enkelte artikler og forfattere automatisk - uden
anvendelse af katagorier. Måske har det almindelige interesse?
Blandt de grupper jeg fandt er for eksempel:
2. Islam, Diskussion:Danskfront.dk, Muhammed, Danskfront.dk, ...
3. Sønderjyllands Amt, Roskilde Amt, Birkerød Kommune, ...
7. Eliaskirken, Holeby Kirke, Enghave Kirke, ...
13. FC København, Erik Bo Andersen, Zinedine Zidane, Badminton
En zippet HTML-fil med flere grupper er tilgængelig fra:
http://www2.imm.dtu.dk/pubdb/views/publication_details.php?id=4748
(enkodning har jeg ikke fået rettet, så de danske bogstaver mangler). Der
er også en PDF-fil med en ganske kort beskrivelse af proceduren på siderne
7-8.
Jeg har anonymiseret de grupperede forfattere, dog er siderne med bruger
diskussioner ikke anonymiseret. Jeg håber det er ok.
Kommentarer modtages gerne
mvh
Finn (fnielsen)
____________________________________________________________________
Finn Aarup Nielsen, IMM DTU, Denmark
Lundbeck Foundation Center for Intergrated Molecular Brain Imaging
http://www.imm.dtu.dk/~fn/http://nru.dk/people/fnielsen/
____________________________________________________________________
Mange af vores kartofler er brunplettede indeni, det drejer sig kun om dem
der har fået en masse regn.
Sorten er af Savia.
Det er ikke skimmel.
Hvad er det for en sygdom.
Mvh
Peter Christensen
Jeg underviser på Danmarks Biblioteksskole, og jeg synes det vil være oplagt at undervise i Wikipedia.
For en professionel informationssøger er det klart bekymrende, at artikler kan saboteres (jeg har læst interviewene med den danske hoverdredaktør i dagspressen), og jeg var interesseret i at undersøge, hvor godt artikler beskyttes, og hvor hurtigt de opdateres.
For ikke at lave nogen fejl på andres artikler, gik jeg til listen over artikler, som nogen ar ønsket optaget i Wikipedia, og som endnu ikke findes i leksikonnet.
Jeg faldt over ordet Hallunk / halunk, som ikke ligger beskrevet i leksikonnet i forvejen, og som nogen har efterlyst. Jeg skrev en elille artikel (3 linjer) og linkede i øvrigt til Ordbog over det danske Sprog, hvor en mere uddybende forklaring findes, fordi hallunk ikke er et begreb (der traditionelt behandles i leksika), men én betegnelse (der traditionelt behandles i ordbøger).
Et splitsekund efter at jeg havde skrevet artiklen og trykket på send, lå artiklen i den danske Wikipedia. I was impressed!
Men dagen efter var artiklen væk. Og nu spørger jeg: Hvorfor? Jeg kunne forstå, hvis nogen havde forbedret artiklen, men hvorfor er den fjernet, når Wikipedia selv efterlyser en artikel om emnet?
Kan nogen med erfaring forklare mig, hvad der sker? Jeg vil gerne vide det, fordi jeg skal undervise i det.
Med venlig hilsen - og på forhånd tak
Dorte
Dorte Nielsen
Lektor, cand scient bibl
Danmarks Biblioteksskole Aalborg
Sohngaardsholmsvej 2, værelse 110
DK-9000 Aalborg
Tlf +45 98 15 79 22
Direkte +45 98 77 30 53
Fax +45 98 15 10 42
dn(a)db.dk <mailto:dn@db.dk>
http://www.db.dk/dn
Kære wikipedianere
Hvordan kan det være at Wikipedia på trods af folks umiddelbare skepsis
fungerer så godt? Dét spørgsmål undersøger vi i et speciale i Retorik ved
Københavns Universitet som vi afleverer 15. august. Vi skriver specialet i
en wiki (http://kua.dk/w) som ud over selve vores tekstudkast også
indeholder noter, links, tanker osv.
Vi vil opfordre alle interesserede til at besøge vores wiki - det samlede
(og næsten færdige) speciale findes her:
http://www.kua.dk/mediawiki/index.php?title=Seneste_samlede_udkast.
Kommentarer, ændringsforslag, rettelser, diskussioner og gode ideer af
enhver art er meget velkomne på den tilhørende diskussionsside! Af
eksamenstekniske årsager er selve specialeteksten låst for redigering - alle
andre sider på wikien er åbne.
Med venlig hilsen
Niels M. L. Pedersen og Anders Due
TIL WIKIPEDIA
Vi vil hører om det kan være muligt, at I omtaler Madonnas Officielle Danske
Fanklub:
www.madonnafan.dk
Det ville gavne hjemmesiden og alle Madonnas danske fans.
Samtidigt får I et banner på forsiden.
Håber det kan lade sig gøre.
Med venlig hilsen
Kasper M. Sørensen
Formand for Madonnafan.dk
Vi har nå fått en fellesskandinavisk mailingliste. Du kan abonnere på
denne ved å skrive deg opp på
http://mail.wikipedia.org/mailman/listinfo/wikiskan-l.
Mange tema som angår ett av prosjektene angår ofte også de andre.
Innspill fra andre miljø kan være veldig stimulerende og nytenkende.
Derfor håper jeg at listen kan fungere både på et skandinavisk plan og
på de ulike lokale plan. Derfor oppfordrer jeg alle som er medlemmer
av Wikisv-l, Wikida-l, Wikino-l og Wikinn-l til å melde seg på
wikiskan-l, og jeg oppfordrer også til at vi på sikt fortrinnsvis
benytter oss av Wikiskan-l heller enn de andre listene.
Jeg ønsker også å invitere én person fra hvert wikipediamiljø til å
melde seg som administratore av denne listen. Jeg vil også minne om
Skanwiki, de skandinaviske metasidene på meta.wikimedia.org. Du kan
finne disse på http://meta.wikimedia.org/wiki/Skanwiki
Hjertelig hilsen Bjarte Sørensen
http://meta.wikimedia.org/wiki/User:BjarteSorensen
Jeg söger artikler om den Danske Bank og banken paa Færörne so gik
konkurs og Færörninger mente at det var ogsaa den Danske Banks skyld.
Ulfur Sigurmundsson
Jeg er journalist, men jeg ved da så meget om arabisk (og lingvistik), at
jeg ved, at det er det rene vrøvl at skrive, at vokaler ikke er
betydningsbærende i arabisk - hvem tilskriver sig selv viden om det til at
tillade sig selv at lægge den slags vrøvl ud? - Eks.: katabta: du (hankøn)
skrev - katabti: du (hunkøn) skrev. Det er også det rene vrøvl, at man ikke
skriver vokaler på arabisk - de lange vokaler a, i og u noteres fuldt ud på
lige fod med konsonanter, også i såkaldt ikkekevokaliserede tekster - og at
de tilsvarende korte udgaver af de tre vokaler ikke *noteres* i
ikkevokaliserede tekster betyder jo ikke, at de ikke *sprogligt *er der - de
realiseres jo i udtalen! Det er måske svært i banal forstand at forstå, at
man skal udtale noget, der ikke står der - men her vil en sammenligning med
det kinesiske skriftsystem jo indlysende illustrerere, at skriftsystemer og
talt sprog ikke umiddelbart og nødvendigvis har et nært forhold til
hinanden.
Skriftsystemer er teknologi, og de teknologier, der op igennem historien
rundt omkring i verden er udviklet til at notere talt sprog - fra tegninger
på klippevægge til indridsninger i lertavler og skrift på birkebark - har
vist sig mere eller mindre velegnede til formålet, og de er
derfor blevet underkastet - og bør også fremover underkastes - en vurdering
af, om de udfører den ønskede opgave tilfredsstillende - eller om de ikke
ikke er tilstrækkeligt velegnede til formålet og skal afløses af en
teknologi, der udfører opgaven bedre.
Det var f.eks. det, der skete i Tyrkiet, da man i 1928 gik bort fra det
arabiske alfabet og begyndte at anvende det latinske suppleret med egne
udgaver af nogle af de latinske bogstaver - ligesom dansk har æ, ø og å.
Disse ændringer sker sjældent ud fra rent sproglige vurderinger, men oftest
i forbindelse med store politiske omvæltninger. Det var Mustafa Kemals
magtovertaglese og verdsliggørelse, der banede vejen for
skriftsprogsreformen i Tyrkiet. På samme måde arbejdede man i Kina i
1950'erne på at indføre det latinske alfabet i stedet for de kinesiske
skrifttegn. i 1956 besluttede man at beholde det traditionelle skriftsprog
og nøjes med at forenkle mange af de meget komplicerede tegn, for ikke at
afskære forbindelsen bagud til flere tusinde års historie. Men man
besluttede at bruge det latinske alfabet til en standardisering af udtalen,
altså netop det, et alfabetsystem gør så godt: At notere et og kun et tegn
for hvert af det ret begrænsede antal udtrykselementer
(sproglyde), sprog består af - langt de fleste af verdens mange sprog nøjes
med under 30.
At arabisk har valgt at nøjes med 3 vokaler er sproget jo i sin gode
demokratiske ret til at gøre - men at det ikke er optimalt, at arabiske
standardtekster ikke noterer betydningbærende korte vokaler, er der da ud
fra et hensigtsmæssighedssynspunkt masser af grunde til at kritisere.